Aarhus Fremad Fodbold så dagens lys i 1947 – præcist 50 år efter hovedforeningens etablering i 1897.
Fodboldafdelingen skrev Danmarkshistorie op gennem 80’erne og 90’erne, da man præsterede 9 oprykninger på 13 år. Nemlig fra serie 5 til Superligaen – en bedrift, der bliver svær at slå …
Aarhus Fremad Fodbold er dog mere end elitefodbold, idet der også satses på bredden. Der er derfor etableret en to-strenget struktur med et selskab (Aarhus Fremad Fodbold ApS), der driver klubbens to bedste hold, og Aarhus Fremad Fodbold (i daglig tale amatørafdelingen), der tager sig af øvrige seniorhold og ungdomsafdelingen.
Hvis du har lyst til at blive en del af fællesskabet omkring Danmarks smukkeste stadion, kan du læse mere her:
Aarhus Fremad Fodbold ApS (selskabet)
Aarhus Fremad Fodbold (amatørafdelingen)